Er du fan af blommer?

Jeg kan huske vi havde et blommetræ i haven, da jeg var barn og jeg ventede og ventede og ventede utålmodigt på at de blev modne. Når de så endelig var klar spiste jeg alt for mange og blev dårlig – typisk. 

Men jeg kan virkelig godt lide blommer, og laver gerne både blomme-marmelade, kompot, chutney, tærter og andet jeg kan finde på med dem :)

Til denne opskrift kan du bruge dine yndlings blommer. Vi fandt et kæmpe træ med små lækre modne lilla/røde søde blommer og de blev tryllet til denne tærte, bla. den smager lidt af marcipan <3

67908834_363155167911177_7533265937311465472_n.jpg

1 tærte/8 personer:

Bund:

3 dl havregryn

1 spsk kokosolie

2 spsk ahornsirup

10 dadler (burger du medjool så kun 7)

 

Fyld:

1 dl mandler

2 spsk kokosfibermel

1 spsk kokosolie

4 spsk kokossukker

2 spsk kartoffelmel

500 g blommer

 

Vaniljecreme:

1 dl cashewnødder

1 spsk ahornsirup eller honning

Lidt vanilje

Vand

 

Fremgangsmåde:

Start med at lave bunden. Kom alle ingredienser i en blender eller foodprocessor og blend ved middel hastighed til du har en dejagtig masse. Den behøver ikke være helt ensartet, men der skal ikke være nogle store dadel klumper. 

Pres den ned i bunden af en springform (Ø20 cm) med bagepapir i bunden, eller et tærtefad. Den skal ikke op af kanterne.

Bag den ved 200 grader i 10 minutter. 

Lav fyldet imens.

Kom mandlerne i en kaffekværn og mal dem til mel. Bland det i en skål sammen med de øvrige ingredienser på nær blommer. 

Halver blommer og fjern sten. Er de små lader du dem blot være halve, er de store kan du skære i skiver eller lave dem i kvarte. 

Når bunde er bagt fordeler du blommerne på den og hælder crumble fyldet over. Rod lidt rundt med en ske, så det hænger ved blommerne og ikke kun ligger på toppen. 

Bag færdig ved 200 grader i ca 25 minutter men hold øje med den. 

Tag den ud og lad den køle lidt af inden du kører en kniv langs kanten og fjerne siderne på springformen (hvis du har brug en).

Lav cremen ved at komme alle ingredienserne i en blender – start med 1 dl vand, du kan altid tilsætte med – og blend ved højeste hastighed til du har en helt cremet masse. 

 

Velbekomme :-)




Vicki Gylling