Jordbær koldskål 🍓💦

Solen skinner, varmen er kommet og vi kan ikke komme uden om koldskålen :-)

Jeg elsker koldskål og har altid spist det hver sommer. Det er let, lækkert og så kan man variere det i det uendelige i forhold til hvad man kommer i/på.

Men det er efterhånden en del år siden jeg stoppede med mælkeprodukter, og de opskrifter der ellers findes på koldskål, er desværre ofte med soya og veganske købe yoghurte der indeholder forskellige ting der ikke helt harmonerer med en AW livsstil.

Men jeg vil ikke undvære ;-) Og mine unger er vilde med koldskål. Så nu kan du nyde en portion koldskål i en AW venlig udgave og lade den køle dig på de lune sommerdage.

2 portioner:

250 g jordbær

6 dl vand

1 ½ stang vanilje

2-3 spsk ahornsirup eller honning

3 spsk citronsaft

1 dl mandler

2 dl havregryn

Topping:

1 dl havregryn eller andre flager

½ dl valnødder, hasselnødder eller pecannødder

2 spsk ahornsirup

Eller bunden fra denne opskrift lavet som små kiks: http://sofreakingvegan.dk/?p=1087

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienserne til koldskålen i en blender, og blend ved høj hastighed et par minutter. Sæt det på køl, så det bliver helt koldt.

Hak nødder groft og kom dem i en skål sammen med havregryn. Kom sirup over og bland rundt. Bag ved 200 grader i 7-10 min, rod i det undervejs.

62017022_2309653615944049_1781099469949894656_n.jpg
Vicki Gylling