Rabarber❣️

market-fresh-rhubarb-3503166_1920.jpg

Rabarber er en vanvittig lækker ting og lige nu har jeg sindssygt mange af dem i min have. Jeg huske tydeligt rødgrød med fløde fra da jeg var barn og det var en fast del af sommeren. Men den lækre sprøde syrlige sag har meget mere at byde på end det.


Her er et par opskrifter til inspiration:

Rabarberkompot/marmelade

Her kan du bruge den øverste del af stænglerne der ikke er lige så røde hvis du har lyst, så de ikke går til spilde.

Et stort glas

Ingredienser:

500 g rabarber

200 g dadler

2 spsk vand

Valgfri:

Et stykke ingefær

Et par skiver citronskal

Fremgangsmåde:

Skyl rabarberne og skær dem i mindre stykker, fra 1 cm tykke. Skær dadler i mindre stykker og kom det hele i en gryde sammen med vandet. Ønsker du at bruge ingefær og citron, kommer du det med ned i gryden og koger det med. De fjernes fra den endelige kompot/marmelade.

Lad det koge i ca 20 min til rabarber og dadler er møre og falder fra hinanden. Hvis dadlerne ikke vil moses ud, så giv dem en tur med en stavblender. Opbevar på et skoldet glas på køl.

Tip: hvis du ønsker din kompot lidt sødere, kan du tilsætte en smule ahornsirup.

Rabarberkompot/marmelade

Rabarberkompot/marmelade

Rødgrød

2 personer

Ingredienser:

300 g rabarber

300 g jordbær

2 spsk vand

6 spsk ahornsirup eller honning

1 stang vanilje

Fremgangsmåde:

Grøden bliver pænest hvis du bruger den røde del af stænglerne. Gem evt den grønne del til kompot eller juice.

Skær rabarber i mindre stykker, ca 1 cm brede. Skær toppen af jordbærene og kom det hele i en gryde sammen med vand og sirup (bruger du honning skal du først komme det i når grøden er kogt og kølet af). Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og kom i gryden og læg den tomme stang i og kog med. Lad det koge i 20 min og giv det en tur med stavblenderen bagefter.

Rødgrød

Rødgrød

Rabarbertærte

4 personer

Ingredienser:

Bund:

2 dl havregryn

2 spsk kokossukker

2 spsk kokosolie

2 spsk havredrik eller mandelmælk

1 tsk fiberhusk (eller fintmalede loppefrøskaller)

2 spsk kokosfibermel

Fyld:

1 dl mandler

2 spsk ahornsirup eller honning

4 dl plantemælk

1 spsk kartoffelmel

3×8 cm rabarber stænger

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200 grader.

Start med at lave bunden. Bland alle ingredienserne i en skål og rør det godt sammen, så der ikke er nogle klumper af kokosolie tilbage. Pres dejen ned i en lille form (ca 20×10 cm) med bagepapir i bunden. Husk også at presse dejen op langs siderne. Prik bunden med en gaffel og bag i 10 minutter mens du laver fyldet.

Mal mandlerne til mel i en kaffekværn. Kom melet i en skål og bland det med de øvrige ingredienser undtagen rabarber. Flæk rabarber stængerne på langs. Hæld fyldet i den forbagte tærtebund og læg rabarber stængerne på toppen. Bag færdig ved 180 grader i ca 20 min men hold øje med kanterne ikke bliver mørk.

Served med kokosflødeskum eller vaniljecreme (se næste opskrift👇🏼)

Rabarbertærte

Rabarbertærte

Vaniljecreme

Ingredienser:

1 1/2 dl cashewnødder

1/2 vaniljestang

2 spsk ahornsirup eller honning

vand (mængde afhænger af ønskede konsistens)

Fremgangsmåde:

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom alle ingredienser i en blender og start med at tilsætte 1 dl vand. Kan det ikke køre rundt, tilsætter du lidt mere og justere til du har den ønskede tykkelse. Blend til der ikke er flere klumper.

Vaniljecreme (fedtfattig)

Ingredienser:

1 dl havregryn

1/2 dl kokosmel eller cashewnødder

2 spsk kokosfibermel

2 spsk ahornsirup eller honning

1/2 stang vanilje

2 dl vand

Fremgangsmåde:

Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og kom alle ingredienserne i en højhastigheds blender (har du ikke sådan en, skal du muligvis bruge en smule mere vand, og cremen bliver lidt tyndere). Blend til du har en helt cremet masse uden klumper.

Vaniljecreme og tærte

Vaniljecreme og tærte

Rabarber muffins/scones

8 stk

Ingredienser:

2 dl plantemælk

3 spsk ahornsirup eller honning

2 tsk fiberhusk

1 tsk bagepulver (AW venlig)

1/2 tsk vaniljepulver eller 1/2 stang vanilje

2 spsk kartoffelmel

1/2 dl boghvedeflager

2 dl rismel

50 g rabarber

40 g dadler

Fremgangsmåde:

Bland plantemælk, sirup, husk, bagepulver og vaniljesukker (eller skrab kornene ud af vaniljestangen) sammen og lad det stå et par minutter. Tilsæt de øvrige ingredienser undtagen rabarber og dadler. Skær dem i mindre stykker og bland til sidst i dejen. Fordel dejen i 8 muffinsforme (jeg brugte silikone, da de godt kan klistre fast på papirforme) og bag ved 180 grader i 25 minutter.

Lad dem køle og server sammen med rabarberkompot og vaniljecreme.

Rabarber muffins/scones

Rabarber muffins/scones

Rabarber Juice

1 stort glas

Denne juice er dejlig frisk og spækket med næring

Ingredienser:

1 lille ananas

3 stængler rabarber (medium størrelse)

evt 1 æble

 

Fremgangsmåde:

Skær frugt og rabarber i mindre stykker og kom det i din juicer. Du kan også bruge juicen til at lave hjemmelavede sodavandsis 🙂

Rabarber Juice

Rabarber Juice

Vicki Gylling