Og nu vi er ved selleripulpen...💚

Her har du en opskrift på lækre boller lavet med selleripulp:

 12 stk

Ingredienser:

2 dl selleripulp

3 1/2 dl vand

1 1/2 dl AW surdej *

75 g havregryn

150 g boghvedemel

4 spsk kartoffelmel

1 spsk fiberhusk

25 g kerner/nødder (kan undlades)

1 spsk honning/srup

1/2 tsk salt

Fremgangsmåde: 

Kom pulp og vand i en blender og blend til pulpen er mere findelt. Hæld indholdet i en skål og tilsæt fiberhusk, honning og surdej. Rør godt rundt og lad det stå i 5 minutter. Tilsæt kerner, havregryn, salt og kartoffelmel og rør godt. Tilsæt til sidst mel og sørg for alt melet er integreret i dejen. Sæt boller med en ske på en bageplade med bagepapir og sæt den i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Når den er nået op på 200 grader slukker du varmluft og bager bollerne færdige - de skal have ca 30 min i alt fra du tænder ovnen og får en flot gylden farve. Bank på undersiden for at se om de er færdige - de skal lyde hule. 

 * AW surdej: 3 dl vand, 3 dl havremel (eller halvdelen rismel eller boghvedemel) og 1 spsk honning kommes i et glas i et glas. Rør godt rundt og dæk glasset med et klæde. Lad stå 3 dage men rør hver dag. Efter de 3 dage kommer du låg på og sætter det på køl. Når du tager fra det, erstatter du det med samme mængde. - dvs tager du 1 1/2 dl surdej erstatter du det med 0,75 dl vand og 0,75 dl mel.

IMG_6964.JPG
Vicki Gylling